onsdag den 25. november 2009

Første søndag i advent - og masser af gode aktiviter

På søndag den 29.11 er det første søndag i advent - og Roskilde byder på rigtig mange gode tilbud for børn og voksne. Skal I til koncert med Bazaar på Gimle, i kirke, i skoven eller i teatret og se Den Tårnhøje Hund.. Du kan også gå på julemarked i Trekroner eller Ramsømagle...

I skoven
1. søndag i advent er der julehygge i Boserup på Boserupgård. Turen er et tilbud til familier om at komme i skoven og samle mos, kogler, gran til adventskrans og jule-dekorationer. Der bliver bål, varm kakao og risengrød. Søndag den 29. november 2009, kl. 13-16. Gratis. Mødested: Naturcenter Boserupgård, Boserupvej 82-84, Roskilde.

I kirke
Adventsgudstjeneste for de små og de lidt større og også deres forældre. Skyd adventstiden i gang med kendte salmer og gode fortællinger, Pigekorets sange og med masser af glade forventninger til en dejlig december måned. Varighed: en halv time. Bagefter er der adventshygge og julesjov i Konventhuset. Søndag den 29. november 2009, kl. 14. Roskilde Domkirke, Domkirkepladsen, Roskilde.

I teater
Roskilde Teater viser Den Tårnhøje Hund. For børn fra 3-8 år. Søndag den 29. kl.14 og 15.30. Ungdommens Hus, Parkvej 5, Roskilde. http://www.roskildeteater.dk/

Julemarkeder
Ramsømagle Forsamlingshus søndag fra 10-16. Små boder og mad kan købes. Gratis.

Munksøgård, Trekroner
22 boder, café med hjemmebag, juletræstænding kl.16, ponyridning mm. Se mere på http://www.munksoegaard.dk/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar