onsdag den 30. september 2009

Løb med børn

Orienteringsløb (for alle). Baner i mange sværhedsgrader - også for børn og begyndere. Følg afmærkning fra P-pladsen. Start mellem 13 og 13.30. Arrangeret af Orienteringsklubben Roskilde - OK Roskilde. Lør. d. 3. oktober 2009, kl. 13. (Pris: Børn 10 kr. Voksne 20 kr) P-pladsen ved det gamle sanatorium i Boserup Skov, Boserupvej, Roskilde.

Hedelandsløb (for alle). Hedelandsløbet er for løbere, børn, power walkere og stavgænger, der vil prøve kræfter med det smukke terræn i Hedeland. Tilmelding fra kl. 9.30. Arrangeret af Roskilde Skiklub. Søn. d. 4. oktober 2009, kl. 10. (Pris: Børn 5 kr. Voksne: 20 kr) Hedeland Skibakke, Tranemosevej, Reerslev, Hedehusene.

tirsdag den 29. september 2009

Roze børnekoncerter præsenterer: Fuzzy all Stars

Søndag d. 4. okt. kl. 14 & 16. Børn 50 kr. / Voksne 100 kr.
En rejse i jazzens historie for børn og voksne. Ekstremt dygtige instrumentalister vil guide børn og voksne igennem et væld af klange, melodier og rytmer – fra det vilde og svære til det smukke og enkle. Alder 3 - 15 år.

Børnemesse

Forskellige events for børnene, og der vil blive solgt alt fra tøj, sko, legetøj, støbninger af hænder og fødder, billeder, bleer, vådservietter, spil mm. Lør. d. 3. og søn. d. 4. oktober 2009, kl. 10-16. (Entré: Børn 20 kr. Voksne 40 kr. Familiepakke (2 voksne og 2 børn) 100 kr. Børn under 1 år er gratis) Roskilde Kongres- og Idrætscenter, Møllehusvej 15, Roskilde.

Kirke og brunch

For børnefamilier med børn fra 3 år. Vi starter med en lækker brunch i Bunkeren lige ved siden af kirken. Derefter går vi op i kirken og holder gudstjeneste med temaet: Guds grønne jord. Handler om at passe godt på jorden hvor vi bor. Primært for de 3-10 årige. Søn. d. 4. oktober 2009, kl. 10.30. (Entré: Børn 10 kr. Voksne 20 kr.) Sct. Jørgensbjerg Kirke, Kirkegade 26, Roskilde.

Svampetur

Kom med ud i svampenes eventyrlige verden (for de 6-12 år og familie). Drag med dybt ind i Boserup Skov, hvor svampenes verden vil åbne sig. Tilmelding til Jeppe på tlf. 35 55 84 41 eller jeppeoster @ hotmail.com. Arrangeret af Roskilde Familie Naturklub. Søn. d. 4. oktober 2009, kl. 10-14. (Entré) Den høje p-plads (overfor Kongemarksvejen) - Boserup Skov, Boserupvej, Roskilde

fredag den 25. september 2009

Computerleg for de mindste

Kom og prøv nogle af de mange spil på nettet, der især henvender sig til mindre børn. Biblioteket viser nogle af de gode steder, og hjælper gerne med at komme i gang. Tir. d. 29. september 2009, kl. 9.30-10.30. (Fri entré) Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde. www.roskildebib.dk

Mere børneteater for de 7-12 årige

Lilli kender ikke en levende sjæl i den by, hun kommer til. En forblæst markedsplads. Et faldefærdigt dukketeater. Hun får arbejde der og forelsker sig i dukkerne. Og dukke­føreren forelsker sig i hende, men han kan kun finde ud af at opføre sig barsk over for hende. Kun hans dukker tør vise, at de elsker hende. Først i allersidste sekund sejrer kærligheden ... For børn fra 7-12 år og voksne. Arrangeret af Roskilde Teater. Søn. d. 27. september 2009, kl. 14-14.50. (Entré: 75 kr. Billetter på BilletNet 70 15 65 65) Ungdommens Hus, Parkvej 5, Roskilde

Tobias Trier for børn

Koncert med sproglige finurligheder for børn og voksne. For børn fra 3 år og op. Arrangeret af Gimle for Børn. Se www.gimle.dk/pip. Søn. d. 27. september 2009, kl. 12-13. (Entré: Børn 80 kr. Voksne 80 kr.) Gimle, Helligkorsvej 2, Roskilde

tirsdag den 22. september 2009

Mek Pek og Søn

Mek Pek optræder sammen med sin søn Emil. De spiller sange fra "Åh, abe" cd'erne garneret med løgnehistorier fra Mek Peks egen barndom. For børn fra 4-10 år. Billetter kan købes på Roskilde Børnebibliotek. Lør. d. 26. september 2009, kl. 11-12. (Entré: 20 kr. for børn og 20 kr. for voksne) Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde - www.roskildebib.dk

2 teaterforestillinger for børn

Knock Out. For alle mellem 10 og 99 år. Scenen er en boksering, hvor publikum kommer helt tæt på og bliver vidner til ­kampen for at overvinde sig selv, genfinde håbet og kæmpe sig ud af mørket. Arrangeret af Roskilde Teater. Tor. d. 24. september 2009, kl. 19-20. (Entré: 75 kr. Billetter på BilletNet 70 15 65 65) Ungdommens Hus, Parkvej 5, Roskilde. www.roskildeteater.dk

Jytte Abildstrøm's Teater viser "Lidt af hvert". Et musikalsk dukketeater om glæden ved at dele. For børn fra 1½ - 4 år og forældre. Fre. d. 25. september 2009, kl. 15-15.35. (Entré: Børn 20 kr. Voksne 20 kr. Billetter kan købes på Gadstrup Bibliotek fra fredag den 11. september) Gadstrup Bibliotek, Nyvej 40, Gadstrup. - www.roskildebib.dk

fredag den 18. september 2009

Kom og prøv at tegne Manga

Synes du at Mangaer er rigtig flotte? Og er du vild med Naruto, Yu-Gi-Oh, Ranma og alle de andre figurer man finder i manga universerne. Så kom og lær at tegne Manga på biblioteket. For børn og unge fra 9-16 år. Amanda Rasmussen kommer og viser, hvordan man tegner figurer med mange forskellige ansigtsudtryk. Du får selv lov til at tegne manga figurer.
Onsdag den 23. september 2009, kl. 16-18. (Entré: 20 kr. Billetter købes på Viby Bibliotek fra d. 9/9) Viby Bibliotek, Tofthøjvej 11, Viby Sjælland.

torsdag den 17. september 2009

Folkedans for børn

Kom og vær med til sjove gamle og glade børnedanse. Der er masser af liv og fællesskab i disse danse. Børn i alle aldre kan være med - selv ned til 3-årsaldeen og meget gerne med hjælp fra en voksen. Der stilles ikke de samme motoriske krav til de små som til de store. Dansen virker bedst til levende musik. Derfor har Inge sin egen "musik" med: Knud har spillet harmonika i mange år til børnedansen. 5. sæson er igang. Arrangeret af Jyllinge Folkedansere. Fra mandag d. 7. september 2009 til mandag d. 29. marts 2010, fra kl.17-18. (Pris: 350 kr for en sæson) Baunehøjskolen, Baunegårdsvej 85, Jyllinge.

tirsdag den 15. september 2009

Ballonkongen i Jyllinge

Kom og se hvordan man laver flotte ballondyr af forskellige former balloner. For børn fra 3-9 år og forældre. Lør. d. 19. september 2009 fra kl. 11-12. (Entré: 20 kr. Billetter købes fra lørdag d. 5. september kl. 10). Jyllinge Bibliotek, Bygaden 19, Jyllinge

Små synger sammen

Torsdag den 17. september 2009 fra kl. 9.30-10.15 & 10.30-11.15. Små synger sammen med Camilla Tiedt Frith. Vi skal synge, danse, bruge stemmen og kroppen, og opleve hvor skønt det er, når mange synger sammen. For børn fra 3-6 år. Gratis men tilmelding på Roskilde Børnebibliotek fra torsdag den 3. september. Roskilde Bibliotek, Dronning Margrethes Vej 14, Roskilde. www.roskildebib.dk

fredag den 11. september 2009

Gang i gaden

STREETMOVEMENT - skate, ethjulet cykel, parkour og leg. For børn fra 5 - 12 år. Arrangeret af Gimle for Børn. Søn. d. 13. september 2009, kl. 12-15. (Entré: 50 kr) Gimle, Helligkorsvej 2, Roskilde. Læs mere: www.gimle.dk/pip

Orienteringsløb for alle

Lørdag den 12. september. Baner i mange sværhedsgrader - også for begyndere. Følg afmærkning fra P-pladsen. Start mellem kl. 13-13.30. Arrangeret af Orienteringsklubben Roskilde www.okr.dk . (Pris: 10/20 kr for børn/voksne) Start: Ved parkeringspladsen ved Boserup Efterskole på vejen mellem Roskilde og Kattinge. Starten ligger ca. 100 meter øst for parkeringen. Følg snitzlingen (de farvede bånd der hænger på buske og træer).

mandag den 7. september 2009

Bondegårdsbesøg og hønsesteg

Søndag den 13. september kan familien prøve 'at gå baglæns' og på egen krop erfare, hvordan en høne bliver til hønsesteg. Når vi starter er hønsene aflivet, hvorpå hver familie vil få en høne, som skal plukkes, renses og derpå tilberedes over bålet. Det hele foregår på et lille landsted, som har alle bondegårdens dyr. Stedet er lavet til børn og indrettet til børn. Tilmelding til Jeppe på tlf. 35 55 84 41 eller jeppeoster@hotmail.com. Du behøver ikke at betale den første gang du er med, men for at deltage i aktiviteterne flere gange, skal du være medlem af Natur & Ungdom. Et medlemskab koster kun 190 kr. for en enkelt person og 320 kr. for en hel familie. Søn. d. 13. september 2009, kl. 10-14. Læs mere http://www.natur-og-ungdom.dk/lokalafdelinger/roskilde-familienaturklub.aspx

fredag den 4. september 2009

Økologisk høstmarked

I weekenden den 5.-6. september er der økologisk høstmarked i hele landet. I Roskilde slår 3 gårde dørene op. Læs mere: http://www.okologi.dk/Høstmarked/Find_gaard_Result.asp

onsdag den 2. september 2009

De flyvende kufferter - nu kommer biblioteket til dig!

De Flyvende Kufferter er et tilbud fra Roskilde Bibliotekerne til børnefamilier i Trekroner. Tilbuddet retter sig mod småbørnsfamilier, der har svært ved at finde tid til at besøge biblioteket så tit som de ellers gerne ville. Derfor skal man som familie have mindst to børn i alderen 1-8 år. Hver måned bringes en kuffert - fyldt med bøger, musik, spil osv. sammensat med udgangspunkt i familiens egne interesser og ønsker - til Roskilde Universitetsbibliotek, hvor familien så afhenter den. En måned senere kommer der en ny kuffert til ombytning.
Man kan tilmelde sig fra 1.september 2009. Se http://www.deflyvendekufferter.dk/ under Roskilde. Eller læs mere på http://www.roskildebib.dk/

tirsdag den 1. september 2009

Legestue i Roskilde

Der er en del forskellige legestuetilbud i Roskilde. Jeg vil i den kommende tid fortælle om de forskellige. Den første er legestuen i Sct. Jørgensbjerg Sognegård, Møllehusvej 120. Legestuen er for børn fra 0-3 år. Hver mandag kl. 10-12 i følge med en voksen. Program med sang og rytmik. Bagefter spisning af madpakker og fri leg. Der serveres kaffe/te, saftevand og kiks som koster 5 kr.

Børnehulahop på Gimle

Bevægelse, dans, sang og leg. Kom og få brugt stemme og krop. Pia Grønlund Gudmansen vil med musik og leg få børn og deres forældre helt op på dupperne med masser af børnehulahop. Denne gang tilbyder vi ét hold, som er for de 1-5 årige. Søndag den 6. september fra kl. 10:30-11:30. www.gimle.dk/pip