fredag den 18. marts 2011

Gimle for børn: Rap med Thorstein Thomsen


Du kender helt sikkert hans bøger og rim - nu får du mulighed for at rappe med, når forfatteren Thorstein Thomsen viser, hvad han kan med ord. Arrangeret af Gimle for Børn. http://www.gimleforboern.dk/


Søndag d. 20. marts 2011, kl. 12-15. Entré: 50 kr. Halv pris for medlemmer. Gimle, Helligkorsvej 2, Roskilde.

Familiespejd

Kom til familiespejd for børn 3 - 6 år og deres forældre. Vi laver bål og bager pandekager, laver popcorn eller snobrød. Desuden er vi ude i naturen og løser opgaver.

Søndag den 20. marts 2011, kl. 11-14. Gratis.
DDS, Bjarke Gruppe, Bjældevej 25, Roskilde

Børneteater: To på spil

To på spil sætter på en sjov og engagerende facon fokus på spillelidenskab. I en interaktiv teaterform på en overdimensioneret spilleplade, er spillet fuld af overraskelser og spilleglæden ikke bare noget man snakker om. “Tab og vind med samme sind! Det kan man da ikke”. Forestillingen er for de 5-10 årige.

Lørdag d. 19. marts 2011, kl. 14. Entré: 75 kr + gebyr. Billetnet: 70156565.
Laboratoriet, Rabalderstræde 10, Musicon, Roskilde
http://www.roskildeteater.dk/




Orienteringsløb for alle

Prøv orienteringsløb i Boserup Skov. Baner i alle sværhedsgrader fra begynder til øvet og i længder fra 2 til 7 km. Der er altid instruktører fra klubben tilstede. Start mellem 13:00 og 13:30.
Arrangeret af http://www.okr.dk/  

Lørdag d. 19. marts 2011, kl. 13. Pris: 20 kr for voksne, 10 kr for børn/unge.
Mødested ved Busvendepladsen i Boserup Skov, Boserupvej 100, Roskilde

torsdag den 3. marts 2011

Fastelavn er mit navn..

Roskilde byder på ikke mindre end 19 forskellige fastelavnsarrangementer fra syd til nord. Så der skal nok blive mulighed for at få slået katten af tønden, spist fastelavnsboller og få drukket masser af varm kakao.

Se hele den samlede liste over fastelavnsarrangementer her: http://tinyurl.com/62xbk67

Tag på Mountain Bike i Gulddysse Skov

Gulddysse Skov ligger nord for Gundsømagle og strækker sig over mod Jyllinge. Som en del af etableringen af skoven i 2001 blev der også lavet en cykelbane, som kan bruges af Mountain Bikes eller andre lidt terrængående modeller.

Banen bliver ikke brugt så meget, så den er ved at vokse til.

Tag ud og slid på den - og få samtidig frisk luft, motion og en sjov oplevelse

onsdag den 2. marts 2011

Hjælp til grønlandske børn

Vil du være med til at støtte grønlandske børn, så kan du i marts måned (1.-31. marts) aflevere helt og rent, brugbart legetøj, sko, børnebøger og børnetøj (0-8 år) følgende steder i Roskilde:

Dorte Thorsen, Skomagergade 15, 2tv (Klinik for Fysioterapi mandag til fredag kl. 8-16)
Kirsten Worsøe, Frederiksborgvej 122A – inde i gårdhaven
Elise Kristensen, Tandlæge, Hersegade 3B
Pia Sønke, Algade 67, La Porte Rouge, tirsdag til fredag kl. 11-17.30, lørdag kl. 10-14
Grete Binger, Frederiksborgvej 55A, ved hoveddøren

Om baggrunden:
I Tasiilaq i Østgrønland har der i de sidste 3 år været højskoleophold i september for kvinder, og det gentages igen i år. Det er fortrinsvis unge mødre med børn, der deltager, og det har i de foregående år vist sig, at behovet for tøj og sko til børnene er stort. Tasiilaq er et af de fattigste steder i Østgrønland, og der er desværre mange nye udbrud af tuberkulose. Mange børn har en syg mor eller far, og alle trænger til støtte og opbakning.

Højskolen støttes af Zonta Danmark, og Karen-Marie Hougaard fra Sønderborg Zonta klub er leder af projektet. Roskilde Zonta klub deltager med økonomisk støtte og opfordrer derfor også til denne indsamling, der kommer indbyggerne i Tasiilaq direkte tilgode. De indsamlede ting vil blive sorteret, pakket og kørt til Ålborg i juni, hvor vi har fået gratis fragt på et skib til Tasiilaq.
Roskilde Zonta klub
Læs mere om Zonta på http://www.zonta.dk/